23948sdkhjf

Kamstrup skal levere 20.000 elmålere til Energi Viborg

Kamstrup har netop landet endnu en stor ordre på intelligente elmålere til et dansk energiselskab. Snart begynder målerproducenten leveringen af 20.000 intelligente elmålere til Energi Viborg.
Senest i 2020 skal alle elmålere være intelligente, det er baggrunden for, at Energi Viborg nu vælger at opgradere sin målerpark.

- Vi har en målerpark, som består af el målere med en del år på bagen, og da vi ønsker at leve op til de nye krav og give vores kunder den bedste service, var investeringen ikke en svær beslutning, siger Niels Dueholm, bestyrelsesformand i Energi Viborg.

Niels Dueholm fortæller, at Kamstrup samlet set afgav det bedste tilbud i udbudsrunden, og han peger på, at investeringen giver Energi Viborg og forsyningsselskabets elkunder flere fordele fremover. Blandt andet slipper Energi Viborg for at skulle håndtere den store bunke af aflæsningskort og får forbrugsdata direkte ind i it-systemet, mens kunderne kan følge deres elforbrug tæt og dermed få lettere ved at spare på elregningen.

Kamstrup udruller elmålerne fra starten af april 2014 og frem til 30. november 2014, så Energi Viborg kan gå over til det nye automatiske afregningssystem fra 2015. Det er Kamstrup, der står som totalleverandør på projektet og får ansvar for at levere måledata samt for installeringen af de intelligente OMNIPOWER elmålere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125