23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Atea
Steinar Sønsteby er tiltrådt som koncernchef hos Atea i stedet for Claus Hougesen. Stillingen overtages dog senest 1. maj af Morten Felding, der kommer fra en stilling som vice president og general manager Lighting Nordic og country manager for Philips i Danmark.

Atea er leverandør af it-infrastruktur.

Branchen ForbrugerElektronik
Morten Nielsen er blevet udnævnt til formand for Leverandørforeningen i Branchen ForbrugerElektronk i stedet for Martin Engen. Samtidig er Claus Holm blevet udnævnt til næstformand.

BFE har siden 1992 været brancheorganisation for forbrugerelektronik i Danmark. Dvs. for apparaterne fjernsyn, radioer, musikanlæg, kameraer, navigationsanlæg, telefoner m.m.

Coromatic Group
Anders Tollsten er med virkning fra 17. februar blevet ansat som CEO hos Coromatic Group i stedet for Bo Kastensson, der har været konstitueret i stillingen.

Coromatic er eksperter inden for strømforsyning og it-kontinuitet.

Eiva A/S
Flemming Bligaard Pedersen er blevet udpeget til bestyrelsesformand hos Eiva A/S.

Eiva udvikler produkter og avanceret software, som anvendes i forbindelse med opmålinger og projekter under havoverfladen.

GM Medical A/S
Henrik Lütken Nielsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos GM Medical A/S i stedet for Jens Gerlif (kilde: BIQ.dk).

GM-Medical markedsfører medicoteknisk apparatur og forbrugsartikler indenfor specialerne anæstesi, intensiv, telemedicin, pædiatri og obstetrik samt smertebehandling.

Kontron Technology A/S
Corinna Refsgaard er indtrådt som bestyrelsesformand hos Kontron Technology A/S i stedet for Manfred Georg Hans Adler, Tyskland. Samtidig er Günter Werner Ortner, Tyskland, indtrådt i bestyrelsen i stedet for Julius von Jagow, Tyskland (kilde: Børsen).

Kontron Technology A/S udvikler og markedsfører indlejrede elektronik til industri, medico, underholdningsbranchen og telekom.

Made – Manufacturing Academy of Denmark
Nigel Edmondson er blevet ansat som direktør for Made – Manufacturing Academy of Denmark. Samtidig er Lisbeth Heyde blevet ansat som sekretariatschef.

Made – Manufacturing Academy of Denmark er et samarbejde mellem Dansk Industri, industrivirksomheder og universiteter og teknologiske institutter, som skal føre til nye eksportvarer og produktionsarbejdspladser i Danmark.

NNIT A/S
Carsten Krogsgaard Thomsen er udtrådt af bestyrelsen hos NNIT A/S (kilde: Børsen).

NNIT A/S rådgiver og udvikler it-løsninger til blandt andet den farmaceutiske branche.

Synflex A/S
Mads Hesselbæk Olesen er blevet udnævnt til administrerende direktør hos Synflex A/S i stedet for Per Larsen.

Synflex A/S er systemleverandør af alle materialer, der bruges i fremstillingen af elektromotorer, generatorer og transformatorer.

Whiteaway A/S
Esben Andreas Kjærsgaard Gadsbøll, Magnus Wiberg og Jens Patrik Hedelin er udtrådt af bestyrelsen hos Whiteaway A/S (kilde: BIQ.dk).

Whiteaway er leverandør af hårde hvidevarer via internettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047