23948sdkhjf

Nyt om navne: Develco får ny CSO

Den aarhusianske virksomhed har per 1. februar ansat Jakob Bjerre som ny Chief Sales Officer. Det sker som en del af Develcos konsolidering i elektronikbranchen.
I overensstemmelse med virksomhedens strategi sker der i øjeblikket en udvidelse af både medarbejderstab og kundeportefølje. Develco kan bidrage på konsulent basis eller som teknologisk sparringspartner i hele processen fra idé til det færdige produkt og netop her indtræder Jakob som vigtigt bindeled mellem teknologispecialisterne og de forretningsansvarlige. Det skriver Develco i en pressemeddelelse.

Jakob Bjerre har en baggrund som svagstrømsingeniør og har mange års erfaring med udviklingsprojekter fra den danske industri og elektronikbranchen. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent hos Teknologisk Institut.

- Det bliver godt at komme i gang. Embedded-løsninger giver så mange spændende muligheder for at udvikle nye innovative produkter sammen med kunderne, lyder det fra den nytiltrådte CSO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083