Scandlines og Siemens reducerer CO2-udslip med hybridfærge
Siemens har leveret batteriløsningen til hybridsystemet på Scandlines færge M/F Prinsesse Benedikte, der blev præsenteret onsdag. Løsningen gør det muligt at lagre overskydende energi, hvilket ikke tidligere har været muligt i så stor skala.
Det er ifølge Siemens første gang i verden, det er muligt at benytte denne teknologi i større målestok i skibsdrift, og hybridsystemet er blot det første i en række af miljøvenlige investeringer, som Scandlines i løbet af de næste par år vil foretage på Rødby-Puttgarden.
- Vi ser ingen modsætning mellem at lave gode teknologiske kvalitetsløsninger og være klimavenlige – tværtimod. Det er vores samarbejde med Scandlines et godt eksempel på. Den nye løsning leverer en upåklagelig performance med et markant lavere energiforbrug. Det er den vej, vi skal med udviklingen, siger John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør i Siemens A/S, der var til stede ved præsentationen.
- Hybridsystemet på Fugleflugtslinjen er et væsentligt punkt i vores grønne strategi. Det er første gang, det lykkes et rederi at udnytte teknologien i færgedrift i en sådan skala – jeg er naturligvis stolt af, at Scandlines bliver pioner på dette område, siger Scandlines’ CEO, Søren Poulsgaard Jensen, der glæder sig over initiativerne.
Fakta om den nye hybrid-løsning
• Færgens energiforbrug afhænger af skibets ønskede fart samt vind og vejr, hvilket gør, at energiforbruget hele tiden ændrer sig.
• Siemens har via deres nye fremdrivningskoncept kaldet BlueDrive PlusC muliggjort integrering af batterier i det eksisterende el-net ombord på færgen. Herved kan skibets dieselmotorer kontinuerligt køres i deres optimale driftspunkt, og CO2-udledningen reduceres dermed optimalt. Siemens har udviklet og leveret effektelektronikken samt styringen og har sammen med batterileverandøren Corvus Energy og Scandlines lavet dette unikke energilagringssystem.