23948sdkhjf

Coromatic Group får ny direktør

51-årige Anders Tollsten bliver ny mand i spidsen for Coromatic Group.
- Med ledelseserfaring fra mange af de tekniske områder, som understøtter vores kerneforretning, stor international erfaring og en karriere, der omfatter kendte virksomheder som ABB, er Anders den rette mand til at lede Coromatic Group til det næste niveau, lyder det fra fungerende CEO og koncernbestyrelsesformand Bo Kastensson, der har ført an i rekrutteringsprocessen.

Anders Tollsten har tilbragt de sidste syv år af sin karriere i Minneapolis, USA, hvor han ledede den nordamerikanske division i den finske Uponor-koncern, der er en international leverandør af VVS- og indeklimasystemer. Han har tidligere ledet Uponor i Norden efter en lang karriere hos ABB både som administrerende direktør for ABB Building Systems og divisionschef for motordivisionen i ABB Motors.

Skal gøre Coromatic til en stærk international spiller
- Vi har styrket Coromatic Groups fokus og er i dag en pan-nordisk vækstforretning inden for "Critical Facilities". Gennem opkøb og organisk udvikling, har vi opbygget en ekspertise som totalleverandør af datacentre, netværk, strømforsyning og køling, altid kombineret med et stærkt serviceudbud. Vores mål er at styrke vores nordiske platform yderligere inden for disse områder og i sidste ende udvide udenfor Norden. Vi tror ikke, der findes nogen bedre til at lede denne vækst end Anders. Vores stærke virksomhedskultur opbygget af vores grundlægger, Maths Waxin, har igennem mange år også været en afgørende faktor i rekrutteringsprocessen. Anders’ værdier og ledelsesstil gør at han passer naturligt ind i Coromatic-familien. Vi er meget glade for at have ham med om bord, siger Bo Kastensson.

Anders Tollsten har relevant industriel erfaring inden for køling, el-distribution og kommunikation, som omfatter både CEO-erfaring med opstarter og ledelse af ABB Building Systems med mere end 3.200 ansatte.

- Coromatic har et unikt knowhow og en førende position inden for sikring af kritisk infrastruktur, det være sig et datacenter, et atomkraftværk eller et hospital. Den pan-nordiske platform kan ekspandere yderligere, og jeg er meget tiltrukket af koncernens fokus på at opbygge en værdibaseret organisation samt den stærke kultur, der gennemsyrer organisationen. Jeg er meget glad for at blive en del af Coromatic organisationen. Mit mål er at accelerere væksten og gøre Coromatic til en stærk international spiller inden for denne niche, siger Anders Tollsten.

Anders Tollsten starter som CEO i Coromatic 17. februar 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.845