Branchedirektør for DI ITEK stopper
Tom Togsverd stopper som branchedirektør for DI ITEK efter næsten 15 år. I stedet skal han nu være en del af det produktivitetsteam, der skal gennemføre DI’s virksomhedsrettede produktivitetsindsats.
- Tom Togsverd har været den bærende kraft i at opbygge DI ITEK fra branchefællesskabets start i 1999 til den position som branchefællesskabet har i dag, og derved været med til at placere DI som en vigtig spiller på branchefællesskabets delområder, hedder det på hjemmesiden.
DI er nu gået på jagt efter en nu branchedirektør for DI ITEK. Direktør Tine Roed, der er direktionsansvarlig for DI ITEK, vil være fungerende fagchef til der er fundet en ny branchedirektør.