23948sdkhjf

Verdensmester i at trække vejret

Mermaid Care i Nørresundby klar til at teste intelligente respiratorer.
Når en patient ligger i respirator, kan det være særdeles praktisk - og livsvigtigt - at respiratoren selv kan overvåge patienten og tilpasse sine indstillinger efter patientens tilstand.

Det er ideen bag et nyt intelligent styringssystem til respiratorer, som Mermaid Care i Nørresundby er i færd med at udvikle. Systemet lover så godt, at medico-virksomheden netop har fået 7 mio. kr. i støtte fra Markedsmodningsfonden til at teste og tilpasse det.

Hvis systemet holder, hvad det lover, kan det blive noget af en sællert for Mermaid Care. I Danmark bruges der årligt over 2 mia. kr. til optimering af respirator-patienter. I USA er de årlige omkostninger til intensiv-patienter 70 mia. dollar, hvoraf 26 mia. dollar går til optimering af respiratorpatienter.

- I dag styrer man respiratorer ud fra en række faste regler. Vores system sørger for en individuel optimering af behandlingen ud fra en lang række parametre, der fortæller om patientens fysiske tilstand. Det vil helt konkret betyde, at de læger, der styrer respiratoren, får et langt bedre beslutningsgrundlag, forklarer direktør Jørgen Hansen, Mermaid Care.

- Behovet er størst på de mindre sygehuse, hvor lægerne ikke altid har den nødvendige erfaring med optimering af respiratorbehandlingen. Men vi ved, at behovet er stort overalt, og er allerede i dialog med flere af de globale respirator-producenter, siger han.

Med støtten fra Markedsmodningsfonden kan Mermaid Care i løbet af de næste 18 måneder teste og tilpasse systemet i ind- og udland. Herefter er det klar til at blive markedsført.

Mermaid Care startede i 2006 og er i dag blandt de førende i verden inden for lungediagnostik af respiratorpatienter med produktet ALPE (Automatic Lung Parameter Estimation), der i dag anvendes i mange europæiske lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098