23948sdkhjf

Danske virksomheder skruer op for it-sikkerheden i 2014

Med overraskelsen om NSA-overvågning og indførelsen af digitale postkasser har danske virksomheder fået et kraftigt incitament til at skrue op for sikkerheden af deres digitale kommunikation, vurderer it-sikkerhedsspecialist. Kryptering er vejen frem.
Med det forgangne års sager om NSA-overvågning, hacking af it-systemer og industrispionage i baghovedet, begiver danske virksomheder sig ind i 2014 med en anderledes skærpet bevidsthed om vigtigheden af at beskytte virksomhedsfølsom information. Det vurderer it-sikkerhedsekspert hos Comendo, Mikkel Winther.

- 2013 var et wake up call for danske virksomheder med hensyn til sikker digital kommunikation, siger Mikkel Winther.

- Der skete to afgørende ting i 2013, som nu får virksomhederne til at skrue op for sikkerheden. For det første var der al balladen om Snowden og NSA og flere eksempler på hacking af it-systemer og industrispionage. For det andet fik op mod 500.000 virksomheder en digital postkasse på virk.dk og dermed mulighed for krypteret mail-kommunikation med det offentlige. Begge dele har skærpet virksomhedernes fokus på sikker digital kommunikation, mener Mikkel Winther.

- Oprettelsen af de digitale postkasser har skabt en øget interesse hos virksomheder for ikke bare at kommunikere sikkert med det offentlige, men også med andre virksomheder og interessenter. Det kan vi konstatere gennem den eksplosive interesse for vores krypteringsløsninger, som sikrer fortroligheden i virksomhedens mailflow, siger Mikkel Winther.

Digital postkasse lever ikke op til regnskabsloven
Selvom den digitale postkasse efter et lettere kaotisk opløb frem mod 1. november 2013 har bragt en skærpet sikkerhedsbevidsthed med sig, er det ifølge Mikkel Winther ikke udelukkende fryd og gammen med den digitale postkasse. Den er nemlig blevet kritiseret for ikke at leve op til kravene om dokumentation og arkivering, blandt andet regnskabslovens krav om fem års arkivering.

- Når den digitale postkasse ikke har nogen arkivfunktion, er virksomhederne henvist til egne og i visse tilfælde bekostelige løsninger til arkivering og dokumentation. Derudover skal virksomheder også tage stilling til andre sikkerhedsforanstaltninger i håndtering af krypterede mails og i det hele taget overveje en sikkerhedspolitik for brugen af mails til udveksling af virksomhedsfølsom information. Her er kryptering nøgleordet. Det er kommet for at blive, slutter Mikkel Winther.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079