23948sdkhjf

Teknologikomet rykker til Schweiz

Den store danske underleverandør til høreapparatproducenter, Sonion, flytter ejerskab og ledelse til Schweiz for at forhindre konkurrenten i at snage i selskabets regnskaber.
Det skriver Børsen.

Som det er i dag kan Sonions amerikanske konkurrent Knowles læse alt om Roskilde-virksomheden i Sonions regnskaber, som bliver aflagt efter IFRS-regler. Og det er skadeligt for det danske selskabs konkurrenceevne.

- Kan de gennemskue vores omkostningsstruktur ved at læse vores regnskaber, så er Knowles bedre stillet over for vores kunder. Den risiko har vi ikke lyst til at løbe, siger administrerende direktør i Sonion, Jørn Mørkeberg Nielsen, til Børsen.

Det er i første omgang kun ejerskabet og ledelsen, Sonion rykker til Schweiz. Men på sigt overvejer selskabet også at etablere forskning i landet, hvor skattetrykket er lavt for både virksomheder og private.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079