23948sdkhjf

Lenovo er nu verdens største computerproducent

I et marked, hvor salget af pc’er styrtdykker, har Lenovo væltet HP af tronen og indtaget pladsen som verdens største computerproducent.
Det skriver netmediet Version2.

På bare ét år er salget af pc’er faldet med ti procent. I 2013 blev der solgt 316 millioner computere verden over, og selvom det er et svimlende tal, er det ikke noget at glæde sig over. Det er nemlig ti procent mindre end året før og bringer dermed salget ned på niveau med 2009. Det skriver Bloomberg ifølge Version2.

2013 blev også året, hvor kinesiske Lenovo slog HP af tronen og blev verdens største pc-producent. I det sidste kvartal af 2013 lykkedes det Lenovo at forbedre forspringet, og den kinesiske virksomhed kunne således glæde sig over en global markedsandel på 18 procent i mod HP’s 16 procent, skriver Version2.

Også Dell forbedrede sit salg i sidste kvartal af 2013 og fik knap 12 procent af markedet, mens Acer og Asus måtte konstatere et fald i salget på henholdsvis 16 og 19 procent sammenlignet med samme periode året før. Der med kunne Acer notere sig knap 8 procent af verdensmarkedet og Asus 6,5 procent, skriver netmediet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11