Nye antenner muliggør roaming overalt i verden
4G mobiltelefoni er specificeret til forskellige frekvensbånd. Denne begrænsning skal nyt udviklingsprojekt nu overvinde.
Modelfoto/Colourbox.
4G mobiltelefoni giver meget høje datahastigheder til brugere af mobiltelefoner og tablets. Denne nye og attraktive standard for mobilkommunikation er blevet udviklet til et stort antal af frekvensbånd i hele verden. Frekvensallokeringsmodellen er specifik for hvert land, hvilket medfører, at en europæisk bruger ikke nødvendigvis er i stand til at bruge sin mobiltelefon i Asien eller i USA.
Brug for helt ny teknologi
At båndbredden er utilstrækkelig skyldes hardwaren. Båndbredden kommer an på antennens fysiske størrelse og ydelse. For at få en acceptabel ydeevne på små apparater som mobiltelefoner, begrænser man antennens båndbredde. Hvis man skal forbedre antennens performance, men samtidig bibeholde et kompakt og slankt design, skal der udvikles en helt ny teknologi. Det skal ske ved at kombinere state-of-the-art tunere fra WiSpry og ekspertise i antennedesign fra Aalborg Universitet.
- Det er rekonfigurerbare antenner, der er nøglen til at maksimere ydeevne, og muliggøre verdensomspændende roaming og bibeholde en lav volumen, forklarer CTO i WiSpry Dr. Art Morris.
Projektets mål er derfor at integrere WiSprys rekonfigurerbare teknologi i mobiltelefonantenner for at opnå et effektivt design, som er i stand til at operere i alle 4G frekvensbånd. WiSpry og Aalborg Universitet vil samarbejde om designet af disse rekonfigurerbare antenner, der skal understøtte verdensomspændende roaming for 4G.
Den nye teknologi vil gøre det muligt at bevare antennernes lille volumen, og samtidig øge deres båndbredde.
’Enhancing the performance of small terminal antennas with MEMS tunable capacitors’ er et treårigt projekt, der gennemføres i et samarbejde mellem erhvervspostdoc Samantha C. del Barrio, WiSpry ApS og Aalborg Universitet. Projektet har et samlet budget på 2,9 mio. kr.
Danske talenter skal gøre deres forskningsdrømme til virkelighed
Landets virksomheder og universiteter investerer sammen med Højteknologifonden 54 mio. kr. i lovende forskning fra 20 danske forskningstalenter.
I alle projekterne deltager virksomheder og forskergrupper med vigtig viden og teknologisk indsigt. De unge forskere er således flankeret af kompetente samarbejdspartnere, der deler de samme høje ambitioner. I de næste to-tre år vil parterne drage nytte af hinandens viden og finde de nye løsninger sammen.
De unge forskere skal bruge tid både hos en virksomhed og på et universitet. De er det centrale bindeled i projekterne, hvor de løbende kan trække på mentorer fra henholdsvis virksomhed og universitet.
De 20 investeringer udspringer af det erhvervspostdoc-initiativ, som Højteknologifonden startede i 2011. Det er den største samlede investering i erhvervspostdocs, som Højteknologifonden har foretaget til dato.
- En erhvervspostdoc giver en velkvalificeret forsker muligheden for at forfølge sit mål i et tæt samarbejde med andre. Vi har aldrig før startet 20 velkvalificerede erhvervspostdoc-projekter på én gang. Hvis det er udtryk for en stigende villighed til at investere i denne type forskning, vil det være rigtigt positivt. Hidtil har resultaterne i erhvervspostdoc-projekterne været imponerende. Det fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er direktør i Højteknologifonden.
Finansieringen i de enkelte projekter leveres af virksomhed, universitet og Højteknologifonden i fællesskab. Det samlede budget på 54 mio. kr. er fordelt, så universiteterne, virksomhederne og Højteknologifonden stiller med henholdsvis 9, 17 og 28 mio. kr. Den koster den enkelte virksomhed en årlig udgift på godt 300.000 kr. at deltage i et erhvervspostdoc-projekt. For mindre virksomheder er udgiften dog mindre end for store virksomheder.
Landets virksomheder og universiteter investerer sammen med Højteknologifonden 54 mio. kr. i lovende forskning fra 20 danske forskningstalenter.
I alle projekterne deltager virksomheder og forskergrupper med vigtig viden og teknologisk indsigt. De unge forskere er således flankeret af kompetente samarbejdspartnere, der deler de samme høje ambitioner. I de næste to-tre år vil parterne drage nytte af hinandens viden og finde de nye løsninger sammen.
De unge forskere skal bruge tid både hos en virksomhed og på et universitet. De er det centrale bindeled i projekterne, hvor de løbende kan trække på mentorer fra henholdsvis virksomhed og universitet.
De 20 investeringer udspringer af det erhvervspostdoc-initiativ, som Højteknologifonden startede i 2011. Det er den største samlede investering i erhvervspostdocs, som Højteknologifonden har foretaget til dato.
- En erhvervspostdoc giver en velkvalificeret forsker muligheden for at forfølge sit mål i et tæt samarbejde med andre. Vi har aldrig før startet 20 velkvalificerede erhvervspostdoc-projekter på én gang. Hvis det er udtryk for en stigende villighed til at investere i denne type forskning, vil det være rigtigt positivt. Hidtil har resultaterne i erhvervspostdoc-projekterne været imponerende. Det fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er direktør i Højteknologifonden.
Finansieringen i de enkelte projekter leveres af virksomhed, universitet og Højteknologifonden i fællesskab. Det samlede budget på 54 mio. kr. er fordelt, så universiteterne, virksomhederne og Højteknologifonden stiller med henholdsvis 9, 17 og 28 mio. kr. Den koster den enkelte virksomhed en årlig udgift på godt 300.000 kr. at deltage i et erhvervspostdoc-projekt. For mindre virksomheder er udgiften dog mindre end for store virksomheder.
