23948sdkhjf

Brasilien vælger Gripen som nyt kampfly

Det brasilianske flyvevåben forventes at anskaffe sig 36 Gripen NG-kampfly, efter regeringen har indgået en aftale med svenske Saab.
Den brasilianske regering meddelte torsdag, at man har valgt Gripen NG som fremtidigt kampfly. Udmeldingen følges op af forhandlinger mellem Saab og det brasilianske flyvevåben, hvor målet vil være at anskaffe 36 Gripen NG.

Saabs tilbud til den brasilianske regering omfatter foruden Gripen NG med tilhørende systemer en omfangsrig aftale om teknologioverførsel, en finansieringsløsning samt et langsigtet bilateralt samarbejde mellem regeringerne i Sverige og Brasilien, oplyser Saab i en pressemeddelelse.

Læs også: Saab stadig med i kampfly-kapløb

Torsdagens udmelding følges op af forhandlinger med det brasilianske flyvevåben, hvor målet vil være at anskaffe 36 Gripen NG. Bestillingen på flyene kan afgives, når forhandlingerne er afsluttede, og der foreligger en aftale mellem Saab og Brasilien.

- Jeg er vældig glad for den tillid, som den brasilianske regering viser Gripen NG. Saab opfatter beslutningen som et udtryk for stærkt engagement fra den brasilianske regerings side, og vi ser frem til at forsyne landets flyvevåben med et af verdens førende og mest omkostningseffektive kampfly. Dagens udmelding har desuden stor betydning for samarbejdet mellem Brasilien og Sverige. Saab er klar til at påbegynde det planlagte industrielle samarbejde mellem Brasilien og Sverige. Det vil skabe positive effekter for brasiliansk erhvervsliv, siger Saabs administrerende direktør, Håkan Buskhe.

Hvis Brasilien køber Gripen, melder landet sig ind i gruppen af stater, som benytter Gripen. I dag indgår Gripen i operation i Sverige, Sydafrika, Ungarn, Tjekkiet, Thailand og på Empire Test Pilot School (ETPS) i Storbritannien. Schweiz har også valgt Gripen som sit fremtidige kampfly. I august og september 2013 stemte begge kamrene i det schweiziske parlament for at anskaffe Gripen. En folkeafstemning om købet forventes gennemført i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135