23948sdkhjf

Nordjysk it-virksomhed foran amerikansk gennembrud

Den nordjyske it-virksomhed Targit har oplevet stor fremgang på det amerikanske marked. Væksten i det amerikanske datterselskab har været på 63 % i det seneste år.
Software-producenten Targit rundede sidste år 132.000 brugere verden over, og meget tyder på, at det ikke stopper her. I hvert fald har væksten på specielt det attraktive amerikanske marked været enormt i det seneste år. Det skriver Børsen mandag.

Væksten i USA var sidste år på 63 %, og det forventes, at antallet af medarbejdere på virksomhedens kontor i Florida skal fordobles inden for overskuelig fremtid, ligesom der er planer om at åbne nyt kontor i Californien.
Targit producerer intelligente informationssystemer til forretningsverdenen og har hovedsæde i Hjørring. Sidste år havde virksomheden en omsætning på 36 mio. kr. og et overskud på 10,9 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141