23948sdkhjf

Dansk lyd i californisk offensiv

En delegation af danske lydvirksomheder er i Silicon Valley for at skabe samarbejde med amerikanske virksomheder.
Der er særligt tre områder, hvor dansk lyd skiller sig ud. Det er akustik, transducerteknologi og signal- og informationsprocessering. Disse evner er en dansk delegation i disse dag i Sillicon Valley for at vise frem. Det skriver Innovationsnetværket Dansk Lyd i en pressemeddelelse.

- Danmark har mange særdeles succesfulde lydvirksomheder, men i lige så høj grad en stor underskov af små, specialiserede virksomheder, der står på spring til at træde ind på den globale arena, siger direktør for Innovationsnetværket Dansk, Jan Larsen.

Stor eksportandel
Danske lydvirksomheder eksporterer store dele af sin produktion til udlandet.

- Eksportandele på mellem 80 og 95 procent taler sit tydelige sprog. Dansk lyd er en gedigen blockbuster i resten af verden. Eksempelvis har netværket i det seneste år modtaget direkte henvendelser fra globale aktører såsom Huawei og Samsung, der har en ide om, at de med hjælp fra danske lydvirksomheder eller forskere kan tilføre deres produkter betydelige konkurrencedygtige kvaliteter, siger Jan Larsen.

Nye produkter
En af de virksomheder, som er med på turen, er Merus Audio. De præsenterer en forstærkerchips, som har været tre år undervejs.

- At vi går fra koncept til at kunne fremvise et konkret produkt, som vi kan sende til sampling hos kunderne, er en meget stor milepæl for os, siger administrerende direktør og medstifter af Merus Audio, Hans Hasselby-Andersen i pressemeddelelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062