23948sdkhjf

Millioner til udvikling af mikroproduktion

DTU Mekanik har fået 2,6 millioner kroner til sin del af EU-projekt, der skal udvikle billigere produktionsprocesser.
DTU Mekanik har fået bevilliget 2,6 millioner kroner til sin del af HINMICO-projektet. Pengene kommer fra EUs Seventh Framework Programme, og projektet skal udvikle mere kosteffektive produktionsprocesser i forhold til multimateriale mikroprodukter ved at øge proceskapaciteten og produktionskvaliteten ved mikrosprøjtestøbningsprocessen. Det skriver DTU på sin hjemmeside.

Kan få stor betydning
HINMICO vil udvikle en ny mikrofabrik, der kan håndtere og integrere masseproduktion af multimateriale produkter, mikro sprøjtestøbning, automatiseret samling af mikrodele, in-line 3D kvalitetskontrol og inspektion, proces monitorereing og en 100 % total mikroproduktion af høj kvalitet. Præcisionsfremstilling, overfladekvalitet og interaktionen mellem produktets forskellige materialer er også vigtige fokusområder som projekter vil arbejde på at løse, skriver DTU på sin hjemmeside,

Projektet vil få en stor betydning for virksomheder i medicinal industrien som implantater og høreapparater, telekommunikation og sensorteknologi.

Samarbejde med Ortofon
DTU Mekanik, sektionen for Proces- og Produktionsteknologi, bidrager til HINMICO-projektet med ekspertise indenfor områderne process chain design, udvikling og overvågning af mikro støbeprocesser og metrologi. DTU Mekanik kommer til at arbejde tæt sammen med den danske industripartner i projektet, Ortofon A/S, som er førende på verdensplan indenfor præcisionsfremstilling og mikroproduktion, for at udvikle HINMICO’s nye mikro fabriks koncept.

Projektleder hos DTU Mekanik er Guido Tosello.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064