Kohsel oplever vækst efter frasalg
Transformerfabrikanten solgte elhegnsaktiviteterne fra for at fokusere på kerneområdet.
Regnskabet er dog stadig positiv læsning for ledelsen.
- Set i lyset af vi solgte vores elhegnsaktiviteter fra, så er vi meget tilfredse med regnskabet, hvor elhegn før udgjorde cirka 10 procent af omsætningen. Vi solgte aktiviteter fra for at kunne fokusere på vores kernekompetencer, som er produktion af transformere og drosler, siger direktør Morten Kohsel.
Vækst i eksporten
Kohsel Elektronik har produktion i både Letland og Thailand. Og siden foråret er der blevet ansat flere medarbejdere på fabrikkerne, så der nu er 252 medarbejdere ansat. Det er en øget efterspørgsel fordelt på mange brancher som giver mere at lave.
- Vores eksport til Tyskland, USA og især Kina er øget, fortæller direktøren.