23948sdkhjf

Ny koncerndirektør i Solar

Flemming H. Tomdrup fratræder med udgangen af april 2014. Anders Wilhjelm bliver ny koncernchef i Solar A/S.
Koncernchef i Solar, Flemming H. Tomdrup, fratræder sin stilling for at kunne hellige sig bestyrelsesarbejde, familie og fritidsinteresser. Solar kan stor tilfredshed annoncere hans afløser på posten: Anders Wilhjelm, der tiltræder som koncernchef 1. maj 2014, oplyser Solar i en selskabsmeddelelse.

- Vi takker Flemming H. Tomdrup for hans fornemme indsats i Solar siden 2006. Han har gennem forandringsledelse været med til at videreudvikle ledere og medarbejdere og skabe en dynamisk organisation, der er klar til fremtiden, skriver bestyrelsesformand i Solar, Jens Borum, i selskabsmeddelelsen, og fortsætter:

- Anders Wilhjelm har i sin hidtidige karriere vist en stærk evne til at optimere og udvikle virksomheder inden for meget forskelligartede forretningsområder. Derfor er vi sikre på, at han er den rette til at bygge videre på dette fundament og glæder os til at byde ham velkommen i Solar.

Anders Wilhjelm er 47 år og kommer fra en stilling som CEO i GEA Process Engineering. Her har han ansvar for 5.500 medarbejdere og en omsætning på mere end 1,7 mia. euro fordelt på over 40 lande. GEA Process Engineering er et forretningssegment i tyske GEA Group, hvor Anders Wilhjelm desuden er en del af Executive Management Team.

Forinden har Anders Wilhjelm haft en karriere i Danisco, hvor han har bestridt en række lederposter i både ind- og udland. Desuden har han været ansat i McKinsey & Company samt Carlsberg.

Anders Wilhjelm er uddannet forstkandidat (cand. silv.) fra Københavns Universitet og har en MBA fra MIT Sloan School of Management i Cambridge, Massachusetts, USA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069