23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny kanaldirektør i HP Danmark

Hewlett-Packard har ansat Peter Møller Kristensen som ny direktør for pc- og printkanalen.
Hewlett-Packard (HP) har ansat Peter Møller Kristensen (46) som ny kanaldirektør for HP’s forretning med danske pc- og printforhandlere.

Peter Møller Kristensen har gennem de sidste 20 år haft en række lederstillinger i it-branchen. Han har bl.a. været salgsdirektør for HP’s salg til private forbrugere i Skandinavien og ansvarlig for Acer’s salg til det nordiske uddannelsesmarked. Senest har Peter været landechef for Acer i Danmark.

- Jeg er utrolig glad for at være tilbage i HP, som har en unik position i den danske pc- og printkanal. Partnerne er helt afgørende for vores succes, og mere end 90 procent af HP’s salg af pc- og printprodukter i Danmark går gennem partnere. Det forpligter, og jeg ser frem til udfordringen med at udbygge vores forretning gennem partnere yderligere, siger Kanaldirektør Peter Møller Kristensen hos HP og fortsætter:

- En af mine vigtigste opgaver bliver at sikre et optimalt miks af forhandlere til de forskellig typer af kunder vi adresserer, samt styrke vores samarbejder med såvel store forhandlere som de mindre spillere, der dækker specielle markedssegmenter inden for print, teknisk it og mobile løsninger. Og så skal vi i højere grad belønne partnere, som er dedikeret til HP’s forretningsmodeller og løsninger og vil satse på at lade deres forretning vækste sammen med HP.

Peter Møller Kristensen afløser Thomas Persson, der er udnævnt til direktør for HP’s samlede pc- og printforretning i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078