Mobiltelefoner får indbygget navigation
Mobilfabrikanterne kan godt begynde at glæde sig. Svenske ingeniører fra Infineon har udviklet en GPS-chip, der er så lille, at den kan indbygges i fremtidens mobiltelefoner.
Og det var da også målet med udviklingsarbejdet, at den nye chip skulle imødekomme efterspørgslen på navigationsløsninger på mobiltelefoner og andre håndholdte apparater.
Den lille nye chip, kaldet Hammerhead 2, måler 3,79 x 3,59 mm og har indbygget navigationsfunktioner som lokalisering af nødopkald, ruteplanlægning, trafikinformation i realtid, adressesøgning, find-en-ven og tungere funktioner til vognmænd og taxacentraler, skriver nyhedstjenesten.