23948sdkhjf

Finansdirektør smutter få uger efter direktør-fyring

Finansdirektøren er snart fortid i LED Ibond

Det er kun få uger siden, Martin Løbel stoppede som CEO for LED Ibond, og nu tager endnu en central figur afsked med lys-virksomheden.

Således meddeler LED Ibond mandag eftermiddag i en børsmeddelelse, at virksomhedens CFO, Bent Faurskov, stopper ved udgangen af oktober.

- Jeg vil takke Bent for hans bidrag til virksomhedens udvikling gennem hans over to år i virksomheden. Han har haft en vigtig rolle i at styre virksomheden gennem en vanskelig periode og forberede virksomheden på den kommende internationale skalering. Jeg ønsker ham alt det bedste i hans nye position, udtaler midlertidig CEO, Flemming Thomsen.

Af meddelelsen fremgår det, at Bent Faurskov stopper i virksomheden, fordi han har sagt ja til et tilbud andetsteds. Han kom til LED Ibond for cirka to år siden efter en periode hos Chemometec.

Videre skriver LED Ibond, at man nu påbegynder sin søgen efter en ny finansdirektør.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111