23948sdkhjf

Automationshus køber konkursramt kollega

Cestek har i mange år samarbejdet med virksomheden, hvor de nu har overtaget aktiviteterne

Cestek har overtaget aktiverne i TMS-AS efter virksomheden gik konkurs i juli.

Udover diverse maskiner, værktøjer og tegninger følger tre tidligere TMS-medarbejdere - Morten Juhl, Viggo Pedersen og Jesper Madsen – med, og de skal bemande en helt ny mekanisk afdeling hos Cestek.

- Vi er meget glade for at kunne byde Morten, Viggo og Jesper velkommen til Cestek-familien. Deres viden og erfaring vil være en stor fordel for os, og vi ser frem til fortsat at levere innovative og pålidelige løsninger til vores kunder og fortsætte den gode service og kvalitet, som kunderne kender og forventer, samtidig med, at vi udvider vores kapaciteter og tilbud, udtaler CEO hos Cestek, Thomas Jansen

Mange fælles projekter

For Cestek var det ikke en hvilken som helst virksomhed, der løb ind i vanskeligheder og endte i konkurs. TMS og Cestek har nemlig i mange år haft et godt og tæt samarbejde.

- Da de startede, boede de til leje hos Cestek herinde i Horsens. Så fik de brug for større lokaler, da de skulle bygge noget mere, men vi har egentlig holdt et rigtig tæt samarbejde, og har i mange år haft det her tætte forhold, hvor vi står for programmeringen, styringen og den elektriske del, og de står for mekanikken på projekterne, forklarer Thomas Jansen.

Derfor lå det også lige til højrebenet at kontakte konkursboets kurator for at sikre de kompetencer. De to virksomheder havde nemlig flere projekter i gang sammen.

- Vi ville gerne sikre, at det ikke ramte nogle af vores kunder, så de kom i klemme, og vi selv skulle ud og finde nye samarbejdspartnere. Så da vi fandt ud af, at det var den vej, det gik, skulle vi have en plan B i gang, siger Thomas Jansen.

Kan tilbyde hele pakken

Nu er kunderne sikret og med egen mekanikafdeling forventer Thomas Jansen, at Cestek står stærkere rustet i fremtiden.

- Nu har vi adgang til alle ressourcer. Før skulle vi ud at hente dem og få det planlagt sammen med TMS. Nu kan vi være lidt mere agile og rykke rundt på det. Ikke fordi vi ikke kunne det før, for vi har i mange henseender arbejdet som én virksomhed og delt i porten, siger han, og fortsætter:

- Men nu står vi med det hele selv, og det giver nogle muligheder ude hos de kunder, vi gerne vil produktudvikle og lave prototyper sammen med, at vi har hele linjen. Nogle gange har vi delt fælles projektledere – det behøver vi ikke længere, nu har vi vores egne. Nogle gange har vi haft en projektleder på el og en på mekanik, det behøver vi heller ikke længere – nu kan vi lade én køre det hele. Så på den måde giver det os noget agilitet, og vi kan tilbyde hele pakken fra idefase til og med service både på mekanik og på el, slutter Thomas Jansen.

Vi kan tilbyde hele pakken fra idefase til og med service både på mekanik og på el CEO hos Cestek, Thomas Jansen

I første omgang får den nye mekanikafdeling til huse i TMS’s tidligere lokaler i Horsens-forstaden Lund, som Cestek har lejet.

Se nøgletal for:
Læs mere om: automation
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.467