23948sdkhjf

SystemTeknik har succes med service i Kina

Den aalborgensiske virksomheds afdeling i Kina har etableret et service setup med succes.
Der er store muligheder på det kinesiske marked. Hos SystemTeknik, der har en afdeling i byen Suzhou nær Shanghai i Kina, har man oplevet et succesfuldt service setup. I afdelingen har SystemTeknik produceret og leveret tavler lokalt i Kina siden starten af 2010. Den opbyggede organisation giver god fleksibilitet i forhold til kunderne, når virksomheden er fysisk til stede på det kinesiske marked.

Lavere prisniveau
Virksomheden har allerede udført et commissioning projekt for danske Lundberg Tech i landet, hvor Systemteknik blandt andet skulle indkøre frekvensomformer og sætte anlægget i drift i forhold til behovene hos kunden.

- Vi ser store muligheder i at være fysisk tilstede i Kina, hvilket blandt andet gør os i stand til at mindske reaktionstiden og prisniveauet, i forhold til at skulle sende teknikere af sted fra Danmark. Vi arbejder derfor hårdt på at være en pålidelig og konkurrencedygtig partner, også på det asiatiske marked, siger Michael Mellergaard, servicechef ved SystemTeknik.

Tilfreds kunde
Hos Lundberg Tech er ejeren tilfreds med samarbejdet, som er sket i forbindelse med, at virksomheden har leveret et affaldshåndteringssystem til en kinesisk kunde.

- Vi har haft et rigtigt positivt samarbejde med SystemTeknik, som har leveret en særdeles god service, og en løsning af fremragende kvalitet, til trods for en større omkostning set med lokale øjne, siger Leif Hansen, ejer af Lundberg Tech.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09