23948sdkhjf

Dansk Microsoft-partner giver rekordoverskud

En strategi om at satse skarpt på konsulentkompetence og produktfokusering viser igen sin bæredygtighed hos Dynamics NAV (tidl. Navision) konsulenthuset Datapro A/S. For 3. år i træk præsenteres et overskud, der slår alle rekorder.
Datapro A/S kan se tilbage på et utrolig flot årsresultat. Med afslutningen i september af det forskudte regnskabsår har 2005/06 budt på stor succes og fremgang på alle poster. Indtjeningen (resultat før skat) er mere end fordoblet fra 1,5 mio. kr. sidste år til 3,1 mio. kr. i år. Det gode resultat afspejler en kraftig vækst i både konsulentomsætning og licensomsætning.

Generelt er markedet for ERP-systemer i modningsfasen, men Datapro’s vækst ligger langt over markedets gennemsnit. Man har således formået dels at erobre nye såvel som eksisterende markedsandele.

Kvalitet frem for kvantitet
Datapro’s adm. direktør Brian Atli Andersen er ikke i tvivl om hvad der skyldes succesen:

- Forretningsstrategien har taget udgangspunkt i tre dedikerede målsætninger: At tiltrække og fastholde de dygtigste konsulenter, at beholde og udvikle vores eksisterende kunder, og sidst, men ikke mindst, at opsøge relevante emner for – via den mest optimale løsning – at bidrage positivt til deres forretnings rentabilitet og effektivitet. Og det er lykkedes over al forventning.

Samtidig har det været vigtigt for Datapro at lægge vægt på at være samarbejdspartner og ikke bare leverandør.

- Vores kompetencetunge folk har formået at bibeholde og udvide kundeporteføljen ved at kunne levere præcis den løsning, der dækker virksomhedens behov – hverken mere eller mindre, siger Brian Atli Andersen og fortsætter:

- Det gode ved ekspansionen – udover naturligvis det positive resultat – er, at vi får flere uopfordrede henvendelser via referencer fra tilfredse kunder. Dette vidner om vores evne til at skabe bæredygtige og fremtidssikrede løsninger for mindre og mellemstore virksomheder, baseret på Microsoft teknologi.

Fra god til bedst
Netop fokuseringen på Microsoft teknologi får også noget af æren for det flotte resultat, hvilket har båret frugt i mere end en forstand. I efteråret blev Datapro A/S udnævnt til Microsoft Gold Certified Partner, det højeste niveau på Microsofts partnerprogram. Konsulenthuset har gjort sig fortjent til denne status ved at satse 100% på Navision-løsninger samt ved at certificere medarbejderne og dermed øge deres høje kompetenceniveau.

Sidste år udvidede Datapro forretningen geografisk med en afdeling i Næstved, og forventningerne til den nye afdeling er mere end indfriet: Som led i ekspansionsplanen har man ansat to konsulenter mere, med bopæl i det sydsjællandske, så også her er man godt dækket ind. ”Vores kundekreds af mindre og mellemstore virksomheder oplever os som en nærværende og på alle måder lokal sparringspartner, og den profil vil vi gerne holde fast i”, siger Michael Andersen, afdelingschef i Næstved.

Kilde: Datapro A/S - http://www.datapro.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063