23948sdkhjf

WS Audiology afskriver for milliarder

WS Audiology kommer til at have en stor merudgift, når 2024-regnskabet skal gøres op. Således kommer høregiganten til at afskrive for 1,1 milliarder euro - svarende til 8,2 milliarder kroner - fordi man har valgt at ændre afskrivningsmetoden for brugstid.

Med den nye afskrivningsmetode tilpasser WS Audiology sig branchens praksis for medicinsk udstyr. Det skriver Medwatch.

Overfor mediet fortæller WS Audiologys finansdirektør, Marianne Wiinholt, at ændringen i afskrivningsmetoden kommer på baggrund af nogle valg, der blev taget ved fusionen af Widex og Sivantos i 2019.

- Ved fusionen i 2019 satte man nogle afskrivningsperioder, som var forholdsvis lange. Vi har kigget på, hvis vi skulle sætte dem igen med den viden vi har nu og sammenlignet med andre selskaber, hvilken afskrivningsperiode vi så ville vælge. Vi har valgt de cirka fem år, og det betyder, at alle de aktiver, vi har, vil være fuldt afskrevet nu. Derfor tager vi så det her kæmpe hug i resultatopgørelsen, siger Marianne Wiinholt til Medwatch.

Afskrivningerne falder i kategorierne "Customer Relationships" og "Core Technology and Intellectual Property".

Da der er tale om afskrivninger vil den nye fremgangsmåde ikke påvirke WSA's EBITDA, som virksomhedens forventninger er baseret på, og disse reguleres således ikke. Der vil dog være en tilbagegang på resultatet, fortæller hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066