23948sdkhjf

Succes-CEO takker af efter otte år

Efter otte år og over 300 millioner i overskud siger succesfuld CEO stop - med et andet job på hånden

Efter otte år hos nordjyske RTX har Peter Røpke besluttet at tage sin afsked med virksomheden.

- Det har været et privilegium at være en del af RTX de seneste otte år. RTX er godt positioneret til fortsat profitabel vækst baseret på stærke relationer til kunderne, som er globale førende selskaber inden for deres respektive områder, samt baseret på mine kollegers stærke kompetencer hos RTX, udtaler Peter Røpke i en selskabsmeddelelse.

RTX producerer trådløse løsninger til blandt andet telefoni.

Siden Peter Røpke kom til RTX har virksomheden samlet lavet et overskud på i alt 331 millioner kroner.

I selskabsmeddelelsen lyder det, at Peter Røpke stopper i selskabet for at blive CEO i "en privatejet virksomhed i en anden branche". Den afgående direktør stopper i virksomheden ved udgangen af november.

Electronic Supply forsøger at få en kommentar til Peter Røpkes afsked med RTX.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094