Electronic Supply sætter fokus på Lean
Bland dig i debatten og bidrag med dine erfaringer, når vi i den kommende tid sætter fokus på Lean.
Siden sin introduktion på Toyotas fabrikker i 1960’erne er Lean blevet udbredt i store dele af den produktive verden – således også i Danmark, hvor fænomenet for alvor gjorde sit indtog i bredere kredse omkring 2005.
Electronic Supply vil i de kommende uger sætte fokus på Lean, og i den forbindelse søger vi input fra de af vores læsere, som har stiftet bekendtskab med arbejdsmetoderne.
Del dine erfaringer med os!
Det er vores ønske at fjerne Lean-begrebet fra konsulentindpakningen og rense det for managementsprog. Vi vil prøve at tage Lean ned på gulvet, hvor der spildes, skabes og produceres.
Hvad enten Lean har været et positivt eller negativt bekendtskab for dig og din virksomhed, hører vi derfor gerne fra dig.
Alle henvendelser er velkomne og kan sendes til redaktionen på mail , ligesom det nedenstående kommentarfelt er åbent for debat.