Stationære computere på vej ud
Danskerne køber bærbare computere som aldrig før. Salget steg 32 pct. i årets tredje kvartal, mens de stationære computere er på kraftigt tilbagetog.
Det er især de lave priser, der har øget salget, lyder vurderingen fra senioranalytiker Anders Elbak ifølge Computerworld.
På det bærbare marked er det HP, Acer og til dels Fujitsu Siemens, der er de førende leverandører, mens Lenovo og Dell også leverer bærbare til det professionelle marked.