23948sdkhjf

Wimax er født til datatrafik

Wimax-teknologien presser på og vil inden for få år flytte ind i mobiltelefoner og bærbare computere. Den nye teknologi er som født til datatrafik og vil give mere stabile og hurtigere trådløse bredbåndsforbindelser.
Ny teknologi fra Alcatel har gjort det muligt at skifte sendemast uden at miste forbindelsen. Dermed er det trådløse bredbåndsnet Wimax ved at være klar til både mobiltelefoni og bærbare computere. Det skriver Berlingske Business i dag.

- Wimax er en interessant teknologi, som vi ser som et supplement til 3G. De to teknologier udelukker ikke hinanden. Samlet set kan vi tilbyde bedre og billigere trådløse bredbåndsforbindelser, når vi tager de nye teknologier i anvendelse, siger strategisk direktør i Sonofon Jesper Hansen til avisen.

Wimax-teknologien er i modsætning til 3G født til datatrafik vil derfor kunne give mere stabile og hurtige trådløse bredbåndsforbindelser, der især efterspørges inden for erhvervslivet.

TDC og Sonofon har allerede set mulighederne i Wimax, og har derfor sikret sig licenser til den nye teknologi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062