23948sdkhjf

Widex reviderer strategi

Widex, der er verdens femtestørste høreapparatproducent har revideret sin hidtidige strategi. De vil gerne bevare sin selvstændighed og sætter ind over for konkurrenterne med flere nylanceringer fremover.
Widex vil gerne bevare sin selvstændighed og efter den seneste sammen-lægning mellem Phonak og GN ReSound har Widex nu revideret sin strategi. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

- Vi har ikke tænkt os at være med i konsolidering. Om fem år vil Widex helt sikkert være selvstændig. Vores konkurrenter ved det, og vi har ingen kontakt med nogen af dem. Vi synes, det er sjovt selv at drive vores virksomhed, og så længe vi kan finansiere vores udvikling, har vi ikke noget behov for konsolidering, siger Jan adm. direktør Jan Tøpholm til avisen.

Widex har frem til nu kun kommet med nylanceringer, når der var tale om banebrydende teknologier, men nu følger høreapparatvirksomheden i fodsporet på konkurrenterne og satser på at komme med nye produkter mindst hvert halve år.

Det er ikke mindst manglende indtjening, der tvinger Widex til at ændre strategi. Widex omsætning faldt i det seneste regnskabsår med 10 pct. til 1,05 mia. kr., mens overskuddet blev reduceret med en tredjedel til godt 300 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078