Sony hårdt ramt af batteriskandale
Sony tilbagekalder nu yderligere 60.000 batterier, der er installeret i koncernens egne bærbare Vaio computere. Som følge af den omfattende batteriskandale bliver Sony nødt til at nedjustere sine forventninger til årets overskud.
Sonys egen tilbagekaldelse gælder i første omgang kun batterier, der er solgt på det japanske marked, men kan siden blive udvidet til også at omfatte andre markeder, siger koncernen ifølge dagbladet Børsen.
Sony har tidligere kalkuleret med, at problemerne hos Dell og Apple ville koste koncernen halvanden mia. kr., men nu kræver også de japanske producenter erstatning.
Inden batteriskandalen forventede Sony et nettoverskud på 6 mia. kr. i år, men det er nu meget tvivlsomt.