Solcellepris kan reduceres til en fjerdedel
Forskning viser, at solceller med billigt materiale kan erstatte de nuværende af silicium, og derved sænke prisen på solceller.
Udfordringen står i, at solceller med perovskit skal gøres meget mere effektive. Allerede i 2009 forsøgte forskere at bruge perovskit i solceller, men dengang var teknologien ikke tilstrækkelig. Det er den til gengæld i dag, skriver nyhedsbrevet.
Fordelen ved perovskit er, at solcellerne ikke behøver at være mere end nogle få millimeter tykke, og det kan give klare fordele. Nu skal forskere arbejde videre med effektiviteten, før de nye solceller kan komme på markedet.