23948sdkhjf

Innovation og kaos på skoleskemaet

Højt tempo og komplicerede processer er nogle af de elementer, de studerende får mulighed for at prøve kræfter med, når Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen i denne holder temauge med fokus på Innovation.
At være innovativ forandringsagent og kunne begå sig i kaos bliver mere og mere vigtigt for virksomhedernes medarbejdere, og de nye kompetencer skal indlæres allerede i uddannelsen.

Det er formålet, når Aarhus Universitet holder tværfaglig innovationsuge, hvor over 100 studerende fra forskellige uddannelsesretninger får mulighed for at arbejde med innovation i praksis.

- Det er en fremragende idé at holde temauge om innovation, hvor de studerende får indarbejdet de nye kompetencer, som er nødvendige ude i virksomhederne i dag. Vi bevæger os mod et stadigt mere komplekst arbejdsmarked, hvor tempoet er højt, og hvor slutmålet for processen ikke er kendt på forhånd. Det lægger et voldsomt pres på medarbejderne, der skal kunne agere i kaos. Derfor er det vigtigt at forberede de fremtidige medarbejdere på det allerede i studietiden, siger Preben Mejer, direktør i Innovation Lab.

Preben Mejer gæster Aarhus Universitet i forbindelse med innovationsugen for at holde oplæg for de studerende.

Dropper ferien
Deltagerne i innovationsugen kunne ellers have holdt en uges ferie, men det dropper de til fordel for en intens uge, hvor de i grupper skal udarbejde en fuldt udbygget forretningsplan for et produkt eller et koncept.

De studerende vælger enten at arbejde med deres egne idéer eller at løse en opgave for en mindre eller mellemstor virksomhed, og ved ugens slutning bliver den bedste opgave belønnet med en præmie på 3.000 kr. samt et ophold i Business Factory, som er Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolens væksthus for iværksættere.

- Det er en god måde at inspirere de studerende på, og Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen er den uddannelsesinstitution, der er længst fremme i Danmark på innovationsområdet. Vi står foran den mest spændende periode nogensinde, hvor den teknologiske udvikling byder på nye og unikke muligheder med pervasive computing og it i alting. For at kunne få det optimale ud af mulighederne, er det vigtigt, at de studerende kan samarbejde tværfagligt, for teknologien skal ikke kun konstrueres, men også sælges, markedsføres og kommunikeres, og det får de unge øjnene op for med en tværfaglig temauge, siger Preben Mejer.

Kilde: Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078