Danmark i front på bredbånd
Ifølge en ny undersøgelse ligger Danmark på en europæisk førsteplads når det gælder udbredelsen af bredbånd.
I Danmark er bredbånd installeret i 29 procent af husstandene, mens tallet til sammenligning kun er 2 procent i Grækenland.
Samlet set er der 64 millioner bredbåndsforbindelser i de 25 EU-lande, hvilket svarer til 14,1 pct. af husstandene. Det er en vækst på ni procent siden sidste kvartal.
Blandt de nye EU-medlemslande ligger Estland og Malta i spidsen med 15,8 pct. og 12,8 pct., mens Polen og Slovakiet ligger under 4 pct. Tyrkiet er for første gang med i undersøgelsen og ligger på 3,1 pct.