Dansk IT skal bekæmpe verdens kriminalitet
Politiorganisationen Interpol har på sit årlige møde i Brasilien besluttet at bekæmpe kriminalitet med teknologi. Ti IT-firmaer var inviteret med, heraf fire danske.
- Når 600 af de højst rangerende politichefer fra hele verden kommer til Interpol-møde i Rio de Janeiro, og dansk erhvervsliv er så stærkt repræsenteret, viser det, at vi er på forkant inden for en sektor, der helt sikkert vil være i vækst på globalt plan i de kommende år, siger Christian Kønigsfeldt, Danmarks ambassadør i Brasilien, til avisen.
De fire danske firmaer er henholdsvis Plass Data Software, Spectronic Denmark, Motorola samt en fjerde virksomhed, der ikke har ønsket at stå frem.
Plass Data har udviklet dataprogrammer, som hjalp til at registrere og identificere ofrene for tsunamien i 2004. Spectronic Denmark leverer overvågningsudstyr til politi og efterretningstjenester og Motorola har med sin enorme udviklingsafdeling i Danmark leveret radioløsninger til nød- og beredskabstjenester.