23948sdkhjf

Stor interesse for dansk 3D-fremviser

Tre danske firmaer har udviklet en 3D-fremviser, som vækker stor udenlandsk interesse. Det nye produkt gør det muligt at vise tredimensionelle film i pyramideform, som kan beskues fra alle tre sider.
En danskudviklet 3d-projektor skaber i øjeblikket stor interesse fra især udlandet. Fremviseren gør det muligt at vise tredimensionelle film af eksempelvis nye bilmodeller eller hele rockbands i fuld størrelse. Det skriver Computerworld.

Fremviseren er opbygget som en pyramideform med fire sider i enten en kraftig gennemsigtig PET-folie eller glas. Ved at projektere fire billeder op på pyramidens sider, får beskueren en illusion af, at det viste objekt svæver frit i rummet. Fordi pyramiden står frit, er det også muligt at se billedet fra alle sider.

Den nye 3D-fremviser er opfundet af Peter Simonsen fra firmaet viZoo, som også har patentet på produktet. Firmaet har sammen med Rambøll og firmaet Seelite udviklet fremviseren, som officielt offentliggøres den 5. oktober i København.

Den første udgave er en event-version, som er opbygget i det såkaldte Truss-system, der bruges indenfor scene- og teaterverdenen til at opbygge scener, og derfor kan opstilles og nedtages hurtigt.

Indtil videre kan fremviseren fremstilles i en størrelse op til 12 gangen 12 meter, og det gør det i princippet muligt at fremvise et objekt, som er op til otte meter langt og omkring fem meter højt.

- Selvfølgelig er der megen interesse fra bilindustrien, og for at kunne vise de store biler, skal man have en længde på i al fald fem en halv meter, siger Kasper Hammer Nielsen, der er lysdesigner og produktudvikler hos Rambøll.

Derudover kommer interessen især fra event-bureauer, fabrikanter og arkitekter, der gerne vil have vist et specifikt produkt, have installeret fremviseren i et bymiljø eller i en forlystelsespark.

Det bliver imidlertid ikke gratis at få fingre i 3d-fremviseren. Med film og det hele kommer det til at koste omkring en million kroner at leje et apparatet i en 4-dages messeperiode oplyser Jens Lind, der er produktionschef hos firmaet Seelite.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.166