Organiseret netværk står bag spam
En undersøgelse foretaget af det amerikanske sikkerhedsfirma Ironport afdækker velorganiseret online-kriminalitet på spam-kampagner.
Det er det amerikanske sikkerhedsfirma Ironport, der har foretaget undersøgelsen af en række spam-mails, som blev udsendt i april og maj i år.
Spam-kampagnen forsøgte umiddelbart at sælge farmaceutiske produkter, men undersøgelsen afslørede en noget kompleks kampagnestrategi. Det skriver BBC News.
Selve indholdet af de sendte mails viste sig at indeholde passager fra Tolkiens klassiker Hobitten, hvor hensigten formentlig har været at overbevise spam-filtre om, at meddelelserne var ægte. Desuden var der en enorm variation i indholdet, og der blev sendt en ny variant ud hvert 12. minut.
Mere end 100 millioner mails blev afsendt dagligt i 14 dage, og de udsendte mails indeholdte links til mere end 1500 hjemmesider, der agerede online shop for de produkter, der blev reklameret for i mailen.
Sikkerhedsvirksomheden fortsætter undersøgelsen, i forsøg på at finde frem til, hvem der står bag spam-kampagnen. FBI er desuden blevet inddraget i sagen.