Superskærm vinder produktpris
DI overrakte tirsdag årets produktpris til dnp denmark as for virksomhedens Supernova Screen, som er den første frontprojektionsskærm i verden.
Det er den første frontprojektionsskærm i verden, der kan bevare et højt kontrastniveau via såkaldt optisk linseteknologi. Det betyder, at den giver den bedste kontrast i skærmen i oplyste rum.
Vinder af DIs produktpris 2006 blev dnp denmark as.- Produktet rummer unikke kundefordele, er baseret på en række nye teknologier og fremtræder i et godt design. Derfor modtager dnp denmark as DI's Produktpris 2006, sagde DI's formand, Henning Dyremose, som overrakte prisen til vinderne ved DI's Årsdag i Bella Center, København.
dnp denmark as, der ligger i Karlslunde, har siden 1989 været en del af den japanske koncern Dai Nippon Printing. Det har givet virksomheden en strategisk fordel i udviklingsarbejdet, så dens produkter i dag er i front på det globale marked.
- dnp denmark as har formået at udvikle sine spidskompetencer, så virksomheden i dag er koncernens center for produktudvikling, produktion og global markedsføring af skærme til professionel brug, sagde Henning Dyremose.
Virksomheden har ca. 80 ansatte, og 99 pct. af produktionen går til eksport. Teknologien er i gang med at få internationalt patent.
Det er 12. gang, DI uddeler Produktprisen. Prisen består i år af skulpturen 'At løfte i flok' af kunstneren Susanne Kirså.
Kilde: DI http://www.di.dk