Lyngsoe Systems er sat til salg
Den nordjyske softwarevirksomhed Lyngsoe Systems A/S er sat til salg for et trecifret millionbeløb.
Hovedaktionær og adm. direktør Finn Mathiassen ejer 25 pct. af Lyngsoe Systems, mens syv andre ledende medarbejdere hver ejer ti pct. af aktierne. De resterende 5 pct. er fordelt på en række medarbejdere.
- Jeg kan ikke oplyse, hvad vi forventer at få for virksomheden. Men det er i hvert fald et trecifret millionbeløb, siger Finn Mathiassen til Børsen.
Koncernen har datterselskaber i Tyskland, Rumænien, USA og Canada og beskæftiger 240 medarbejdere. Den omsætter for 250 mio. kr. med en eksportandel på 80-90 pct.