IT-sikkerhed er blevet giganternes marked
IT-sikkerhed er blevet giganternes marked. De integrerer i stigende grad sikkerhed i deres løsninger og opkøber de små sikkerhedsfirmaer på stribe.
EMC har de seneste tre år udviklet sig fra at levere storageløsninger med fokus på hardware til leverandør af information lifecycle management, der ikke alene omfatter storage, men også dokumenthåndtering og herunder sikkerhed.
IBM er også begyndt at interessere sig for software og mulighederne for at skabe mere indtjening ved at give konsulenterne flere værktøjer, når de skal skrue IT-løsninger sammen til kunderne.
EMC har netop købt sin anden leverandør af it-sikkerhedsprodukter, RSA Security, til en værdi af 12,4 milliarder kroner. For blot en måned siden var det IBM, der købte op på sikkerhedsmarkedet, hvor de erhvervede sig Internet Security Systems for 7,7 milliarder kroner.