23948sdkhjf

Dansk IT-vækst eksploderer

Den danske IT-branche vokser som aldrig før. 69 procent af de danske IT-virksomheder forventer at øge omsætningen med mindst 10 procent i år.
Den danske IT-branche har indtaget rollen som en af dansk erhvervslivs vækstgeneratorer. Det viser rådgivnings- og revisionsfirmaet Deloittes årlige IT-Vækstbarometer, der baserer sig på interviews med 280 administrerende direktører i danske it-selskaber.

Hele 69 procent af virksomhederne forventer at øge omsætningen med 10 procent eller mere i det kommende år, og 31 procent af de dygtigste IT-firmaer regner med, at omsætningen vil vokse med mere end 25 procent i 2007. Det oplyser Computerworld ifølge Deloittes rapport.

IT-branchen er således på vej tilbage mod tidligere tiders vækstrater, der tilbage i 60’erne voksede med gennemsnitligt 50 procent årligt. Senere i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne lå det årlige vækstniveau på mellem 10 og 25 procent.

- Det er vigtigt, at vi ikke kommer i jubelhumør for tidligt. Den danske it-branche står over for en lang række udfordringer, der desværre kan være med til at svække væksten. Hvis vi ikke lykkes med at få uddannet flere it-folk i en fart, så har jeg svært ved at se, at det bliver muligt at nå de høje vækstmål, siger Jakob Lyngsø, direktøren for brancheforeningen IT-Branchen, til Computerworld.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109