23948sdkhjf

Deif foran stor vækst i Indien

Efter store tab i Kina har det indiske marked åbnet sig som en sand vækstmotor for elektronikfabrikken fra Skive.
Et svigtende vindmøllemarked gav et driftstab i Kina på 22 mio. kr. for Deif, men de penge ser elektronikvirksomheden nu ud til i stedet at hente i Indien.

Siden 2010 har elektronikvirksomheden oprustet fra 10 til 45 ansatte i Indien, hvor vækstraterne har lyd på 25-30 procent. Forventningen er stabile vækstrater på 20 procent årligt samt 75 ansatte om tre år, skriver dagbladet Børsen, som har besøgt selskabets lokale direktør i Indien, Mr. B. Suresh.

Toke Foss, der er ejer af og adm. direktør i Deif A/S, medgiver, at Indien i øjeblikket er et interessant marked for virksomheden, men peger samtidig på nogle helt afgørende forskelle på netop Indien og Kina.

- I Indien går det ikke så stærkt som i Kina, hvor vi også er meget aktive. Omvendt tror jeg, at når man først er inde i Indien og har fået etableret gode relationer og samarbejder, så har man et mere sikkert fundament at operere på i forhold til Kina. Her er det hurtigt at komme ind, men mange kommer også hurtigt ud igen.

Toke Foss mener samtidig, at arbejdskraften i Indien er bedre end i Kina, hvis man som dansker kan leve med, at bureaukratiet i førstnævnte land gør alle processer mere langsommelige.

- Vi har gode erfaringer med indiske medarbejdere. De er veluddannede og sprogligt velfungerende, og så har de industriel erfaring. Det er dét, det kniber med i Kina. Og det gør en kæmpe forskel, siger Toke Foss.
Læs mere om: Deif
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047