23948sdkhjf

Stifter træder tilbage og får ny smart titel

Siden han grundlagde Lyras, har stifter Rasmus Mortensen været administrerende direktør i Aalborg-virksomheden, men det er inden længe slut.

For fremover går Rasmus Mortensen over i en rolle som CVO - chief vision officer - og dermed skal Lyras på jagt efter en ny CEO.

- Et af mine vigtigste principper de sidste syv år har været at omgive mig med folk, der er mere kompetente end mig på deres respektive fagområder. I dag består Lyras af 60 meget dygtige og dedikerede ansatte. Vi har et fælles mål om at realisere en signifikant reduktion i CO2-udledningerne fra den globale fødevare- og procesindustri. Så det er ikke bare en stilling som administrerende direktør, vi nu skal finde en kompetent fagperson til. Det er en helt unik mulighed for at lede et team med en ekstremt vigtig mission: Nemlig at være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid, udtaler Rasmus Mortensen i en pressemeddelelse fra Lyras.

Hvad er en CVO?

"En chief vision officer er en nøgleleder, der typisk er ansvarlig for at udvikle og implementere den overordnede vision og strategi for virksomheden. En CVO fokuserer på at identificere fremtidige muligheder, innovative ideer og strategiske retninger for at sikre virksomhedens succes på lang sigt"

Kilde: Lyras

Rasmus Mortensen fortæller, at han glæder sig til at tage fat på sit nye arbejde.

- Jeg skal være en garant for, at vores vision bliver realiseret. På nuværende tidspunkt har Lyras fået bygget solidt et fundament. Min passion er at sikre vores grønne ambitioner og at holde tempoet højt i udbredelse af vores teknologi. Derfor er der brug for yderligere kræfter til at styrke den daglige drift og sikre, at vi til fulde udnytter alt det, vi allerede har bygget. Jeg glæder mig til fremover at kunne bruge alle mine kræfter på at skabe fundament og forudsætninger for, at Lyras performer optimalt og gør en vigtig forskel for vores verden, lyder det fra Rasmus Mortensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079