23948sdkhjf

Vestjysk virksomhed nøjes med at holde fast i kerneforretningen

Målervirksomheden Pronamic har over de seneste år lavet en god forretning på måleenheder til landbruget. Og selvom virksomheden fra Skjern i Vestjylland godt kunne brede forretningen ud, så holder de sig til det, de er gode til.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Overfor avisen fortæller ejerleder Søren Ostersen, at de næsten kun gør sig som OEM-leverandør af de små måleenheder og dermed holder sig fra at levere samlede produkter. Adspurgt om hvorvidt det ikke er fristende at begynde at udbyde totalløsninger er direktøren afvisende.

- Nej, for der er utroligt mange – også virkelig store virksomheder – som har specialiseret sig i at udvikle software-løsninger. Dem kan vi slet ikke konkurrere med. Men der er til gengæld ikke ret mange, som kan producere den nødvendige hardware, siger Søren Ostersen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Og det lader der til at være en god forretning i, for selskabet har leveret overskud de sidste 10 år, og i 2022 blev det til et plus på 1,1 millioner kroner efter skat.

Pronamics måleenheder består af IoT-sensor-teknologi, der måler regnvand og kunstvanding i landbruget. Det bruges til at optimere dyrkningen af afgrøder og kan især blive værdifuldt i fremtiden, hvor vand bliver en mere sparsom ressource som følge af klimaforandringerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089