23948sdkhjf

Stifter køber konkursramt livsværk tilbage

Den konkursramte lys-virksomhed Develtron er tilbage på velkendte hænder.

Det står klart, efter stifteren, Carsten Walterdorff, har købt dele af konkursboet og dermed inden længe igen kan starte produktionen op på Ribevej i Randers.

- Siden jeg solgte Develtron i 2021, har jeg brugt tiden på at dygtiggøre mig selv og mine kompetencer, og jeg er derfor meget optimistisk for fremtiden. Jeg har mange planer og idéer for fremtiden, og derfor er jeg på samme tid både glad og ydmyg for at få fingrene i Develtron igen, herunder at få kontakt med kunder, leverandører og samarbejdspartnere som jeg har haft en god dialog med igennem de mange år med Develtron, udtaler Carsten Walterdorff i en pressemeddelelse.

Kun købt del af forretning

Den genopstandne virksomhedsejer og -direktør stiftede Develtron i 2005 med fokus på kundespecificerede lysløsninger til eksempelvis messer, udstillinger og butiksindretninger.

Siden han solgte virksomheden i for to år siden, er der tilføjet et nyt forretningsben med færdige lysprodukter til blandt andet koncertbelysning.

Den del af forretningen har Carsten Walterdorff ikke købt ud, og han vil derfor udelukkende drive den kundeorienterede lys-forretning videre.

- Den del er et centralt element i Develtrons DNA. Derfor vil vi igen producere specielløsninger indenfor mekanisk opbygning, som indeholder gedigent håndværk med elektronikproduktion samt projektingeniører, der skal hjælpe vores kunder med at få den rette lys-løsning, udtaler Carsten Walterdorff.

Det forlyder, at det andet forretningsben også er blevet solgt, men kurator Johnny H. Madsen har ikke ønsket at udtale sig om, hvem køberen er.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08