23948sdkhjf

Dantherm nedjusterer

Mod forventning er resultaterne i Produkter til luftbehandling fortsat ind i andet kvartal, og det får nu Dantherm A/S til at nedjustere resultatforventningen til 2006.
Det går fortsat ikke efter planen for Dantherm og deres forretningssegment Produkter til luftbehandling. Det skyldes først og fremmest et uventet fald i ordreindgangen inden for teleindustrien samt mobilt udstyr til forsvaret og internationale hjælpeorganisationer.

Sammenholdt med udsigterne for resten af året vælger Dantherm derfor nu at nedjustere koncernens resultatforventninger til 2006.

Ledelsen forventer nu en samlet omsætning i intervallet 2.900-3.000 mio. kr. og et resultat før skat på omkring nul. På grund af de store svingninger i ordreudviklingen inden for ovennævnte forretningssegment knytter der sig nogen usikkerhed til resultatforventningen.

De allerede iværksatte organisatoriske tilpasninger revurderes løbende, ligesom kapacitetsomkostningerne søges tilpasset udviklingen – blandt andet ved at udskyde projekter, der ikke er direkte resultatskabende.

Ledelsen forventer ikke, at den negative driftsudvikling i 2006 vil få en langsigtet effekt.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Dantherm A/S. Københavns Fondsbørs, http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078