23948sdkhjf

Adm. direktør Lars Tofft bliver ny formand for DI ITEK

En enig bestyrelse har valgt adm. direktør Lars Tofft, for Ericsson A/S, som ny formand for DI ITEK med virkning fra 1. juli. Det skete på det konstituerende møde i bestyrelsen efter tirsdagens generalforsamling i DI’s branchefællesskab DI ITEK.
Lars Tofft overtager posten efter adm. direktør for Capgemini A/S Pia Rybenfeldt, der går af som formand den 30. juni 2013.

Som formand for DI ITEK vil Lars Tofft arbejde for, at Danmark gør sig internationalt bemærket på teknologifronten.

- Danmark er et teknologisk foregangsland, og det skal vi udnytte mere aktivt. Allerede i dag er dansk erhvervsliv relativt langt fremme med at udvikle og udnytte avancerede teknologier på IKT- området. Regeringens planer om et digitalt samfund giver danske virksomheder mulighed for at udvikle produkter og indsamle viden, der kan blive eksportvarer. Vi skal skabe et Danmark, som er et højteknologisk vækstcentrum, siger Lars Tofft.

Danmark har et antal teknologiske styrkepositioner, der har et stort potentiale for at skabe vækst og udvikling.

- DI ITEK spiller som branchefællesskab en aktiv rolle i at realisere dette potentiale, mener Lars Tofft og peger blandet andet på muligheder for eksport af løsninger til sundheds- og uddannelsessektoren samt transport- og miljøsektorerne.

Efter eget valg stopper Pia Rybenfeldt som CEO i Capgemini Danmark ved udgangen af juni 2013. I forlængelse heraf stopper hun også som bestyrelsesformand for DI ITEK.

- Jeg har værdsat samarbejdet i bestyrelsen og i branchefællesskabet meget og er stolt over de resultater, som vi har opnået de seneste år. Lars Tofft er en kompetent leder og vil repræsentere vores industri på bedste vis, siger Pia Rybenfeldt.

Med sin indtræden som formand for DI ITEK bliver Lars Tofft også medlem af hovedbestyrelsen af Dansk Industri.

Lars Tofft er 46 år og direktør for Ericsson Danmark samt direktør for strategi og produktudvikling i Ericssons største markedsregion, der geografisk dækker fra Grønland i vest til Rusland i øst. Han har siden 1990 været ansat i Ericsson, og har tilbragt 12 år i udlandet. De sidste 7 år har han været adm. direktør for Ericsson Danmark.

DI ITEKs nye bestyrelse
Ved DI ITEKs generalforsamling blev tre nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen. Disse er:

• Adm. direktør Toke Foss, DEIF A/S
• Adm. direktør Michael Meister, Jaynet A/S
• Adm. direktør Claus Riekehr Møller, Cadpeople A/S

Samtidig udtræder adm. direktør Morten Christiansen, 3, og adm. direktør Pia Rybenfeldt, Capgemini Danmark A/S.

DI ITEKs bestyrelse har herefter følgende sammensætning:

• Adm. direktør Lars Tofft, Ericsson Danmark A/S
• Adm. direktør Pia Rybenfeldt, Capgemini Danmark A/S
• Adm. direktør Per Hartlev, DELTA
• Koncerndirektør Hans J. Carstensen, Egmont Administration A/S
• Udviklingsdirektør Peter Ulrik Scheel, GN ReSound Danmark A/S
• HR direktør Anne Bornfeld, IBM Danmark A/S
• Adm. direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center Copenhagen ApS
• Direktør Lars Neupart, Neupart A/S
• Vice President, EE & CIS Marketing Camilla Kampmann, Oracle Danmark ApS
• Adm. direktør Ole Kring, Scandinavian Micro Biodevices ApS
• Adm. direktør Jukka Pertola, Siemens A/S
• Adm. direktør Michael Holm, Systematic A/S
• Koncerndirektør, HR & Stakeholder Relations, Miriam Hvidt, TDC A/S
• Adm. direktør Flemming L. Jensen, Atos IT Solutions and Services A/S
• Adm. direktør Toke Foss, DEIF A/S
• Adm. direktør Michael Meister, Jaynet A/S
• Adm. direktør Claus Riekehr Møller, Cadpeople A/S

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078