23948sdkhjf

EU hælder 60 milliarder i europæisk chip-produktion

Tidligere på året vedtog EU, at der skulle investeres op mod 320 milliarder kroner i mikrochipproduktion og -udvikling, og nu ser det ud til, at man er i gang med første skridt herimod.

Således er der nu fra EU-kommissionen givet grønt lys til investeringer på i første omgang 8,1 millarder euro svarende til godt 60 milliarder kroner.

Det skriver Finans på baggrund af en pressemeddelelse fra EU-kommissionen.

Hos EU mener konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at chipsene har en vigtig rolle, og at statsstøtten derfor er berettiget.

- Mikrochips og telekommunikation er rygraden i enhver moderne elektronisk enhed lige fra mobiltelefoner til medicinsk udstyr. Innovation er essentielt for at skabe en grønnere og mere modstandsdygtig økonomi. Men innovation kan akkompagneres med risici, som markedet ikke er villig til at tage alene. Derfor kommer statsstøtten til for at udfylde hullet, siger Margrethe Vestager.

De 60 milliarder kroner vil blive givet som støtte til i alt 56 virksomheder fra 14 forskellige lande - dog ingen danske virksomheder.

Det er desuden kommissionens forventning, at den store økonomiske indsprøjtning vil medføre private investeringer på 13,7 milliarder euro svarende til 102 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078