23948sdkhjf

Energy Europe sprænger forventningerne forud for premieren

Allerede inden Energy Europe kl. 10 slog dørene op for første gang havde messen mødt en langt større interesse, end arrangørerne på forhånd turde håbe på.
- Vi havde aldrig regnet med den store opmærksomhed messen har fået. Vi har over 40 internationale partnere. 60 procent af vore udstillere er udenlandske virksomheder og vi har delegerede der har meldt sig til fra over 30 lande, fortæller salgs- og marketingdirektør i Bella Center, Jacob Schmidt, til Energy Supply.

Fra i dag og til og med lørdag vil stort alle typer vedvarende energi være repræsenteret blandt udstillerne på messen i Bella Center. Og både den danske og den internationale energibranche vil afholde en række seminarer og oplæg om blandt andet de forskellige udfordringer Europa står overfor i forhold til at sikre en grønnere energiforsyning.

- Danmark er et ledende land i den europæiske grønne transition, så Bella Center ser og oplever et behov for et shopping vindue mod europæiske spillere indenfor dette industrisegment – en central handelsplatform, fortæller slags- og marketingsdirektøren om Bella Centerets bevæggrund for at lancere Energy Europe, der skal være en årlig tilbagevendende messe og konference.

Og med over 40 internationale partnere, 60 procent udenlandske udstillere og delegerede fra mere end 30 lande tør arrangørerne godt håbe på at Energy Europe også i fremtiden vil være en attraktiv messe.

- Vi forventer, at denne premiere har skabt fundamentet for et nationalt og internationalt eventbrand indenfor den vedvarende energi industri. En platform at bygge på mange år frem, lyder det fra Jacob Schmidt fra Bella Center.

Dørene gik op kl. 10 og kl. 11 åbner messen officielt med en paneldebat bestående af Connie Hedegaard, Martin Lidegaard, Ditlev Engel (Vestas) og Henrik Poulsen (DONG). Debatten er tilgængelig for alle via live streaming på dette link http://www.ustream.tv/channel/energy-europe-2013 .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095