23948sdkhjf

Opløftende kvartalsregnskaber

Der er kommet kvartalsregnskaber fra flere af de store elektronikvirksomheder. Både Texas Instruments og Motorola har øget salget, mens IBM klarer sig bedre end forventet.
Texas Instruments øgede i årets første kvartal sit salg med 23 procent til 3,3 milliarder dollar. Det har dermed været et rigtig godt kvartal for Texas, da første kvartal normalt viser sig som årets svageste, men i år ligger kvartalet på niveau med fjerde kvartal af 2005.

- Det her er en god start på året. Efterspørgslen har været stor, og vi forventer, at den udvikling fortsætter, siger Rich Templeton, præsident og CEO i Texas Instruments, i en pressemeddelelse.

Også Motorola har øget salget i årets første kvartal. Her er fremgangen også på 23 procent og ligger nu på 10 milliarder dollar. Dermed overgår Motorola analytikernes forventninger, der landede på cirka 9,6 milliarder dollar. Det skriver den svenske avis Dagens Industri.

I andet kvartal forventer koncernen at nå en omsætning på mellem 10,3-10,5 milliarder dollar.

For den amerikanske it-koncern International Business Machines (IBM) har første kvartal givet en nettofortjeneste på 1,71 milliarder dollars mod 1,4 milliarder dollar i samme periode sidste år.

Resultatet er bedre end ventet, men ændrer ikke på, at koncernens omsætning i årets første kvartal faldt fra 22,9 milliarder dollar til 20,7 milliarder dollar. Det er dog stadig bedre end forventet, skriver den svenske avis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111