23948sdkhjf

Beijer Electronics køber aktier i Altus

Beijer Electronics styrker nu sit samarbejde med den brasilianske automationsvirksomhed Altus.
Siden 2004 har Beijer Electronics haft et leverandør-partnerskab, hvor Altus på det brasilianske marked markedsførte produkter fra Beijer Electronics.

Nu har Beijer Electronics erhvervet en 15 % aktieandel i Altus Sistemas de Automação S.A., med mulighed for at øge ejerandelen til 49 %.

Det styrkede partnerskab gennem denne nye aftale giver Beijer Electronics adgang til state-of-the-art styresystemer og ekspertviden i industrielle sektorer som olie samt gas- og energiproduktion. Desuden opnås en stærk platform for salg af Beijer Electronics’ produktsortiment i Sydamerika og mulighed for udvikling af nye kontrolprodukter til det globale marked.

- De to selskaber supplerer hinanden hvad angår produkt-, teknologi-, geografi- og branchedimension. Med alliancen vil Beijer Electronics få en enestående adgang til det brasilianske marked, samt levering af højteknologiske kontrolprodukter til det globale marked. I tråd med Beijer Electronics strategisk tilgang, investerer Altus også intensivt i produkt-teknologi, og som følge heraf forventes der synergi i produktudviklingen af styresystemer samt operatørpaneler, siger Fredrik Jönsson, CEO, Beijer Electronics.

Altus Sistemas de Automação S.A. er en højteknologisk virksomhed med en stærk position inden for automatiseringsprodukter og -løsninger til industriel automation og processtyring. Altus har hovedfokus på kontrolsystemer, og virksomheden er anerkendt for sin kompetence indenfor high-end PLC-systemer.

Altus har hovedkontor i São Leopoldo og Rio Grande do Sul, og salgskontorer i ni byer i Brasilien. Virksomheden blev grundlagt i 1982 og har i dag mere end 300 medarbejdere. Salget i 2012 var på ca. 52 MUSD.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.448